Når et ægteskab eller et registreret partnerskab ophører, skal der som udgangspunkt ske en bodeling. Det betyder, at parrets fælles værdier og ejendele skal fordeles mellem dem. For mange er det en proces, der både er følelsesmæssigt og praktisk krævende – men med den rette forståelse for, hvordan det foregår, kan man skabe et mere overskueligt forløb. Her får du et overblik over, hvordan en bodeling normalt forløber fra start til slut.

Hvad betyder bodeling?

Bodeling handler om at dele de værdier, som parterne ejer, når ægteskabet eller partnerskabet ophører. I de fleste tilfælde gælder der formuefællesskab, hvilket betyder, at alt, hvad man ejer – bortset fra særeje – skal deles ligeligt. Har man derimod særeje, indgår de pågældende aktiver ikke i bodelingen.

Bodelingen kan ske i forbindelse med skilsmisse, separation eller dødsfald. Processen er i princippet den samme, men ved dødsfald gælder der særlige regler om arv og skifte.

Første skridt: Overblik over økonomien

Det første, man skal gøre, er at skabe et fuldstændigt overblik over begge parters økonomi. Det omfatter:

• Bankkonti, opsparinger og investeringer
• Fast ejendom, fx hus eller lejlighed
• Biler, båd og andre større værdier
• Pensioner og forsikringer
• Gæld, herunder boliglån, billån og kreditkortgæld

Det er vigtigt, at begge parter er åbne om deres økonomi. Skjulte værdier eller uoplyst gæld kan skabe store problemer senere i processen.

Opgørelse af bodele

Når overblikket er på plads, skal hver part lave en bodelsopgørelse. Her opgøres værdien af alt, hvad man ejer, og hvad man skylder. Forskellen mellem aktiver og passiver udgør ens nettoformue.

Hvis der er formuefællesskab, lægges nettoformuerne sammen og deles ligeligt. Har den ene part mere gæld end værdier, kan det påvirke fordelingen, men som udgangspunkt deles overskuddet ligeligt.

Særeje og personlige aktiver

Nogle aktiver indgår ikke i bodelingen. Det gælder fx:

• Særeje, som er aftalt i ægtepagt eller modtaget som arv/gave med særejebestemmelse.
• Personlige genstande, som fx tøj, personlige gaver eller arbejdsredskaber.
• Pensioner, som i mange tilfælde holdes uden for bodelingen, medmindre der er tale om særlige ordninger.

Det er vigtigt at kende forskellen, da det kan have stor betydning for, hvordan værdierne fordeles.

Læs også:

Midlertidig eller varig samværsordning? Sådan skelner du mellem dem

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan det være svært at finde den rette samværsordning. Denne artikel forklarer forskellen mellem midlertidige og varige ordninger, hvordan de vurderes, og hvad du som forælder kan gøre for at skabe tryghed for dit barn.

Ægtepagt som konfliktforebygger – sådan skaber den ro ved skilsmisse

Advokat

En ægtepagt kan være en kærlig og ansvarlig beslutning, der skaber ro og forebygger konflikter, hvis ægteskabet en dag opløses. Læs, hvordan en gennemtænkt aftale kan styrke tilliden og give jer tryghed – både nu og i fremtiden.

Hold forældremyndighedsaftaler opdaterede – sådan sikrer du, at de fortsat passer til jeres familie

Advokat

En forældremyndighedsaftale skal afspejle den virkelighed, jeres familie lever i. Få gode råd til, hvornår og hvordan I bør opdatere aftalen, så den fortsat fungerer for både børn og forældre – også når livet tager nye drejninger.

Fælles ejerskab af bil og større værdier – undgå konflikter med klare aftaler

Advokat

Fælles ejerskab af bil, båd eller sommerhus kan være en god løsning – men uden klare aftaler kan det hurtigt give problemer. Få gode råd til, hvordan I sikrer jer med skriftlige aftaler, tydelige rammer og løbende dialog.

Vurdering og fordeling af aktiver

Når man har fastlagt, hvad der skal deles, skal værdierne vurderes. Det kan ske ved:

• Markedsvurdering, fx af bolig eller bil.
• Dokumentation, som kontoudtog eller vurderingsrapporter.
• Aftale mellem parterne, hvis man kan blive enige om en rimelig værdi.

Herefter aftales, hvem der overtager hvilke aktiver. Den ene kan fx overtage boligen mod at udbetale den anden en kompensation. Hvis man ikke kan blive enige, kan aktiverne sælges, og provenuet deles.

Gæld og hæftelse

Gæld er et centralt punkt i bodelingen. Hver part hæfter som udgangspunkt for sin egen gæld, men fælles lån – fx boliglån – skal håndteres særskilt. Det kan kræve, at lånet omlægges, eller at den ene part frigøres fra hæftelsen, hvis den anden overtager ejendommen.

Det er vigtigt at få aftalerne på plads med banken, så ingen hæfter for gæld, de ikke længere har kontrol over.

Udarbejdelse af bodelingsoverenskomst

Når parterne er enige om fordelingen, udarbejdes en bodelingsoverenskomst. Det er et juridisk dokument, der beskriver, hvordan værdier og gæld er fordelt. Overenskomsten bør være skriftlig og underskrevet af begge parter.

Selvom man kan lave den selv, vælger mange at få hjælp af en advokat for at sikre, at alt er korrekt og retfærdigt. En klar og præcis aftale kan forebygge konflikter senere.

Hvis man ikke kan blive enige

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan sagen indbringes for Familieretshuset eller skifteretten. Her kan der udpeges en bobehandler, som hjælper med at gennemføre bodelingen. Det kan dog være en tidskrævende og omkostningstung proces, så det er som regel bedst at forsøge at finde en løsning i mindelighed.

Afslutning af bodelingen

Når bodelingsoverenskomsten er underskrevet, og eventuelle betalinger eller overdragelser er gennemført, er bodelingen afsluttet. Det markerer det økonomiske punktum for forholdet.

Det kan være en lettelse at få afsluttet processen, men det er også en god idé at gennemgå sin økonomi bagefter – fx opdatere forsikringer, testamente og pensionsbegunstigelser, så de passer til den nye livssituation.

En proces, der kræver både overblik og tålmodighed

Bodeling er sjældent en hurtig proces, men med struktur, åbenhed og eventuelt professionel rådgivning kan den gennemføres på en fair og ordentlig måde. Det vigtigste er at bevare fokus på at skabe en løsning, der giver begge parter mulighed for at komme godt videre.