Når to mennesker gifter sig, bliver de ikke kun forbundet følelsesmæssigt, men også økonomisk. I Danmark betyder ægteskabet som udgangspunkt, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefællerne – en ordning, der har stor betydning, hvis ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død. Mange bliver først opmærksomme på reglerne, når de står midt i en arvesituation, men det kan betale sig at kende dem i god tid. Her får du et overblik over, hvordan formuefællesskab og arv hænger sammen, og hvordan det påvirker fordelingen mellem ægtefæller.

Hvad betyder formuefællesskab?

Formuefællesskab betyder ikke, at alt, hvad ægtefællerne ejer, automatisk bliver fælles ejendom. Hver ægtefælle ejer fortsat sine egne ting og har ansvar for sin egen gæld. Men ved skilsmisse eller død skal den samlede formue deles ligeligt – efter at gæld er trukket fra. Det kaldes boslodsdeling.

Et eksempel: Hvis den ene ægtefælle har en nettoformue på 400.000 kr., og den anden har 200.000 kr., skal der ved deling udlignes, så hver får 300.000 kr. Det sker uanset, hvem der har tjent pengene eller står som ejer af aktiverne.

Når den ene ægtefælle dør

Ved dødsfald bliver formuefællesskabet opløst, og afdødes del af fællesboet skal gøres op. Den længstlevende ægtefælle har dog en særlig stilling i arveretten. Først deles fællesboet, og derefter arver den længstlevende en del af afdødes formue.

Hvis der er fælles børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene deler den anden halvdel. Hvis afdøde ikke har børn, arver ægtefællen det hele. Det betyder, at den længstlevende både får sin egen boslod og sin arv – en kombination, der ofte sikrer en solid økonomisk base.

Særeje – når formuen holdes udenfor

Ægtefæller kan vælge at fravige formuefællesskabet ved at oprette ægtepagt. Her kan de aftale, at visse værdier skal være særeje. Særeje indgår ikke i delingen ved skilsmisse eller død, og det kan være relevant, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, har arvet midler, eller ønsker at beskytte en bestemt formue.

Der findes flere typer særeje:

• Fuldstændigt særeje – holdes helt uden for deling, både ved skilsmisse og død.
• Skilsmissesæreje – deles ikke ved skilsmisse, men indgår i delingen ved død.
• Kombinationssæreje – en blanding, hvor formuen holdes uden for deling ved skilsmisse, men tilfalder den længstlevende ved død.

Valget af særejeform kan få stor betydning for, hvordan arven fordeles, og bør derfor overvejes nøje – gerne med rådgivning fra en jurist.

Arv og testamente – mulighed for at påvirke fordelingen

Selvom arveloven fastlægger en standardfordeling, kan ægtefæller ændre den gennem et testamente. Mange vælger at oprette et ægtefællers testamente, hvor de begunstiger hinanden mest muligt. Det kan for eksempel betyde, at den længstlevende arver hele formuen, mens børnene først får deres arv, når begge forældre er døde.

Der er dog grænser: Børn har altid krav på deres tvangsarv, som udgør 25 % af, hvad de ellers ville have arvet. Resten kan ægtefællerne frit disponere over i testamentet.

Et testamente kan også bruges til at bestemme, at arven til børnene skal være særeje, så den ikke deles med deres eventuelle ægtefæller i fremtiden.

Når der er børn fra tidligere forhold

Hvis en eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold – såkaldte særbørn – bliver arvesituationen mere kompleks. Særbørn har ret til deres arv, når deres forælder dør, og kan ikke tvinges til at vente, til den længstlevende også er gået bort. Det kan betyde, at den længstlevende skal udbetale arv til særbørnene, hvilket i nogle tilfælde kan kræve salg af bolig eller andre aktiver.

Et testamente kan dog afbøde situationen, for eksempel ved at give den længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo – altså at vente med at dele arven, til begge ægtefæller er døde. Det kræver dog særbørnenes samtykke.

Sådan sikrer I hinanden bedst muligt

For de fleste ægtepar handler det om at skabe tryghed for den længstlevende. Her er nogle skridt, der kan være værd at tage:

• Få overblik over jeres formue – hvad ejer I hver især, og hvad er fælles?
• Overvej ægtepagt – især hvis der er store forskelle i formue eller gæld.
• Opret testamente – så I selv kan bestemme, hvordan arven skal fordeles.
• Tal åbent om økonomi og ønsker – det gør det lettere at træffe beslutninger sammen.

Ved at tage stilling i tide kan I undgå ubehagelige overraskelser og sikre, at jeres værdier fordeles, som I ønsker det.

Læs også:

Midlertidig eller varig samværsordning? Sådan skelner du mellem dem

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan det være svært at finde den rette samværsordning. Denne artikel forklarer forskellen mellem midlertidige og varige ordninger, hvordan de vurderes, og hvad du som forælder kan gøre for at skabe tryghed for dit barn.

Ægtepagt som konfliktforebygger – sådan skaber den ro ved skilsmisse

Advokat

En ægtepagt kan være en kærlig og ansvarlig beslutning, der skaber ro og forebygger konflikter, hvis ægteskabet en dag opløses. Læs, hvordan en gennemtænkt aftale kan styrke tilliden og give jer tryghed – både nu og i fremtiden.

Hold forældremyndighedsaftaler opdaterede – sådan sikrer du, at de fortsat passer til jeres familie

Advokat

En forældremyndighedsaftale skal afspejle den virkelighed, jeres familie lever i. Få gode råd til, hvornår og hvordan I bør opdatere aftalen, så den fortsat fungerer for både børn og forældre – også når livet tager nye drejninger.

Fælles ejerskab af bil og større værdier – undgå konflikter med klare aftaler

Advokat

Fælles ejerskab af bil, båd eller sommerhus kan være en god løsning – men uden klare aftaler kan det hurtigt give problemer. Få gode råd til, hvordan I sikrer jer med skriftlige aftaler, tydelige rammer og løbende dialog.

Et fællesskab – men også et ansvar

Formuefællesskab er grundlæggende udtryk for, at ægteskabet er et økonomisk fællesskab. Men det betyder også, at man bør kende reglerne og tage stilling til, hvordan man ønsker, at formuen skal håndteres. Med enkle aftaler og et klart testamente kan ægtefæller skabe tryghed for hinanden – både i livet og efter døden.