Når en ægtefælle dør, står den længstlevende ikke kun over for en følelsesmæssig krise, men også en række praktiske og økonomiske spørgsmål. Hvad sker der med formuen? Hvilke rettigheder har den efterlevende? Og hvordan påvirker reglerne om formuefællesskab arven? Her får du et overblik over, hvordan den økonomiske situation ændres, når den ene ægtefælle går bort.

Hvad betyder formuefællesskab?

De fleste ægtepar i Danmark har formuefællesskab – også kaldet fælleseje – medmindre de har oprettet en ægtepagt om særeje. Formuefællesskab betyder ikke, at man ejer alt sammen, men at man deler værdierne ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

Hver ægtefælle ejer fortsat sine egne ting, men ved dødsfald skal fællesboet gøres op, så den længstlevende og afdødes arvinger kan få deres respektive andele. Det er her, mange bliver overraskede over, hvordan reglerne faktisk fungerer.

Skiftet af fællesboet

Når en ægtefælle dør, skal der tages stilling til, om boet skal skiftes (deles) eller udlægges til længstlevende. Valget afhænger af, om der er fælles børn, særbørn, og hvor stor formuen er.

• Ved fælles børn kan den længstlevende vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter afdøde ikke udbetales med det samme, men først når den længstlevende selv dør.
• Ved særbørn (børn fra tidligere forhold) kræver uskiftet bo deres samtykke. Hvis de ikke giver det, skal boet skiftes med det samme.

Et uskiftet bo kan give økonomisk tryghed, fordi den længstlevende kan fortsætte med at råde over formuen, men det indebærer også et ansvar: man hæfter for både egne og afdødes gæld, og man skal være opmærksom på, hvordan midlerne bruges.

Læs også:

Midlertidig eller varig samværsordning? Sådan skelner du mellem dem

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan det være svært at finde den rette samværsordning. Denne artikel forklarer forskellen mellem midlertidige og varige ordninger, hvordan de vurderes, og hvad du som forælder kan gøre for at skabe tryghed for dit barn.

Ægtepagt som konfliktforebygger – sådan skaber den ro ved skilsmisse

Advokat

En ægtepagt kan være en kærlig og ansvarlig beslutning, der skaber ro og forebygger konflikter, hvis ægteskabet en dag opløses. Læs, hvordan en gennemtænkt aftale kan styrke tilliden og give jer tryghed – både nu og i fremtiden.

Hold forældremyndighedsaftaler opdaterede – sådan sikrer du, at de fortsat passer til jeres familie

Advokat

En forældremyndighedsaftale skal afspejle den virkelighed, jeres familie lever i. Få gode råd til, hvornår og hvordan I bør opdatere aftalen, så den fortsat fungerer for både børn og forældre – også når livet tager nye drejninger.

Fælles ejerskab af bil og større værdier – undgå konflikter med klare aftaler

Advokat

Fælles ejerskab af bil, båd eller sommerhus kan være en god løsning – men uden klare aftaler kan det hurtigt give problemer. Få gode råd til, hvordan I sikrer jer med skriftlige aftaler, tydelige rammer og løbende dialog.

Arveretten for den længstlevende

Den længstlevende ægtefælle har en lovbestemt arveret. Hvis afdøde efterlader sig børn, arver ægtefællen halvdelen af afdødes formue, mens børnene deler den anden halvdel. Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen det hele.

Derudover har den længstlevende ret til at udtage visse ejendele – for eksempel indbo, bil og personlige genstande – uanset værdien, hvis det er rimeligt i forhold til boets størrelse. Det skal sikre, at man kan blive boende og bevare en vis levestandard.

Særeje og testamente – når formuen ikke deles ligeligt

Hvis ægtefællerne har oprettet ægtepagt med særeje, gælder andre regler. Særeje betyder, at den del af formuen ikke indgår i fællesboet og derfor ikke deles ved dødsfald. Det kan være relevant, hvis man ønsker at beskytte arv eller virksomhed.

Et testamente kan også ændre fordelingen. Mange vælger at oprette et ægtefællers testamente, hvor man sikrer, at den længstlevende arver mest muligt – for eksempel hele fællesboet, hvis der kun er fælles børn. Det kan give større økonomisk frihed og undgå, at børnene skal have udbetalt arv med det samme.

Den længstlevendes økonomiske muligheder

Efter et dødsfald kan den længstlevende stå med mange praktiske spørgsmål: Kan jeg blive boende? Hvordan betales gæld og udgifter? Hvad sker der med pensioner og forsikringer?

• Pensioner og livsforsikringer udbetales som regel uden om boet, hvis afdøde har indsat den længstlevende som begunstiget.
• Boligen kan som udgangspunkt overtages af den længstlevende, hvis det er økonomisk muligt.
• Bankkonti og fælles midler kan være spærret, indtil skifteretten har truffet afgørelse, men der kan normalt frigives midler til nødvendige udgifter.

Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller skifteretten, så man får overblik over sine rettigheder og undgår uheldige beslutninger i en svær tid.

Sådan forbereder I jer

Selvom det kan føles ubehageligt at tale om dødsfald, kan en tidlig afklaring give stor tryghed. Overvej at:

• Oprette testamente og eventuelt ægtepagt, så jeres ønsker er tydelige.
• Få overblik over pensioner, forsikringer og gæld.
• Tale åbent om, hvordan I ønsker, at den længstlevende skal være stillet økonomisk.

En god planlægning kan gøre en svær situation lettere at håndtere – både for den længstlevende og for familien som helhed.

Et økonomisk fællesskab – også efter døden

Formuefællesskab handler i bund og grund om at dele livet – og økonomien. Når den ene ægtefælle dør, fortsætter fællesskabet i form af de regler, der skal sikre, at den længstlevende ikke står uden midler. Men reglerne er komplekse, og små forskelle i formue, familieforhold og dokumenter kan få stor betydning.

Derfor er det værd at sætte sig ind i, hvordan formuefællesskab og arveret fungerer – ikke kun for at beskytte sig selv, men også for at sikre, at ens partner får den tryghed, man ønsker at efterlade.