Når et barn ikke ønsker at tage til samvær med den anden forælder, kan det vække stærke følelser hos alle involverede. For den ene forælder kan det føles som et afvisning, mens den anden står i et dilemma mellem at respektere barnets grænser og samtidig overholde samværsaftalen. Situationen er ofte kompleks og kræver både forståelse, tålmodighed og viden om, hvordan man bedst støtter barnet – og sig selv – i processen.

Forstå barnets perspektiv

Det første skridt er at prøve at forstå, hvorfor barnet ikke vil til samvær. Der kan være mange årsager – fra savn og utryghed til konflikter mellem forældrene eller ændringer i barnets hverdag. For yngre børn kan det handle om adskillelsesangst, mens ældre børn måske reagerer på spændinger mellem forældrene eller føler sig splittede i loyaliteten.

Tal med barnet i et roligt øjeblik, uden at presse det til at vælge side. Spørg åbent og nysgerrigt: “Hvad gør det svært for dig at tage af sted?” eller “Er der noget, du er bekymret for?”. Det vigtigste er, at barnet føler sig hørt og taget alvorligt.

Undgå at placere skyld

Når et barn nægter samvær, kan det hurtigt føre til beskyldninger mellem forældrene. Den ene kan føle sig uretfærdigt behandlet, mens den anden måske bliver anklaget for at påvirke barnet. Men at finde en “skyldig” hjælper sjældent.

Fokuser i stedet på, hvordan I som forældre kan samarbejde om at finde en løsning. Hvis kommunikationen er svær, kan det være en hjælp at inddrage en neutral tredjepart – for eksempel en familierådgiver, mediator eller sagsbehandler i Familieretshuset. De kan hjælpe med at skabe en tryg ramme for dialogen.

Barnets ret – ikke pligt – til samvær

I dansk familieret er udgangspunktet, at barnet har ret til samvær med begge forældre, men ikke en pligt. Det betyder, at man som forælder ikke må tvinge barnet fysisk af sted, men man har samtidig pligt til at støtte op om samværet og tale positivt om den anden forælder.

Det kan være en svær balance. Hvis barnet konsekvent nægter samvær, bør du kontakte Familieretshuset for rådgivning. De kan vurdere, om der er behov for ændringer i samværsaftalen, eller om der skal iværksættes støtteforanstaltninger, som for eksempel børnesamtaler eller familierådgivning.

Skab tryghed omkring samværet

For mange børn handler modstanden mod samvær om utryghed. Det kan derfor hjælpe at skabe forudsigelighed og tryghed omkring overgangen mellem hjemmene.

• Lav faste rutiner for afhentning og aflevering, så barnet ved, hvad der skal ske.
• Hold kommunikationen rolig og neutral ved overlevering – undgå konflikter foran barnet.
• Giv barnet små valg, som kan give en følelse af kontrol, fx hvad det vil have med i tasken.
• Tal positivt om samværet, men uden at presse – vis, at du tror på, at det bliver en god oplevelse.

Hvis barnet har svært ved at tage af sted, kan det nogle gange hjælpe, at samværet i en periode foregår i kortere intervaller eller i mere trygge rammer, fx med støtte fra en kontaktperson.

Læs også:

Midlertidig eller varig samværsordning? Sådan skelner du mellem dem

Advokat

Når forældre går fra hinanden, kan det være svært at finde den rette samværsordning. Denne artikel forklarer forskellen mellem midlertidige og varige ordninger, hvordan de vurderes, og hvad du som forælder kan gøre for at skabe tryghed for dit barn.

Ægtepagt som konfliktforebygger – sådan skaber den ro ved skilsmisse

Advokat

En ægtepagt kan være en kærlig og ansvarlig beslutning, der skaber ro og forebygger konflikter, hvis ægteskabet en dag opløses. Læs, hvordan en gennemtænkt aftale kan styrke tilliden og give jer tryghed – både nu og i fremtiden.

Hold forældremyndighedsaftaler opdaterede – sådan sikrer du, at de fortsat passer til jeres familie

Advokat

En forældremyndighedsaftale skal afspejle den virkelighed, jeres familie lever i. Få gode råd til, hvornår og hvordan I bør opdatere aftalen, så den fortsat fungerer for både børn og forældre – også når livet tager nye drejninger.

Fælles ejerskab af bil og større værdier – undgå konflikter med klare aftaler

Advokat

Fælles ejerskab af bil, båd eller sommerhus kan være en god løsning – men uden klare aftaler kan det hurtigt give problemer. Få gode råd til, hvordan I sikrer jer med skriftlige aftaler, tydelige rammer og løbende dialog.

Når bekymringen er alvorlig

I nogle tilfælde kan barnets modstand mod samvær skyldes alvorlige forhold – for eksempel hvis barnet føler sig utrygt, bange eller har oplevet grænseoverskridende adfærd. I sådanne situationer er det vigtigt at tage barnets udsagn alvorligt og søge professionel hjælp.

Kontakt Familieretshuset eller kommunen, hvis du er bekymret for barnets trivsel. De kan vurdere, om der er behov for at sætte samværet på pause, indtil forholdene er undersøgt nærmere. Det er vigtigt, at du ikke selv afbryder samværet uden at have talt med myndighederne først, da det kan få juridiske konsekvenser.

Pas på dig selv som forælder

At stå i en konflikt om samvær kan være følelsesmæssigt opslidende. Mange forældre oplever magtesløshed, frustration og dårlig samvittighed – uanset hvilken side de står på. Det er vigtigt at passe på sig selv i processen.

Tal med nogen, du har tillid til – en ven, terapeut eller rådgiver – så du ikke står alene med bekymringerne. Jo bedre du selv har det, desto bedre kan du støtte dit barn.

En proces, der kræver tid

Når et barn ikke vil til samvær, findes der sjældent hurtige løsninger. Det kræver tid, tålmodighed og samarbejde at genopbygge tillid og tryghed. Målet er ikke at “få barnet til” samvær, men at skabe rammer, hvor barnet igen har lyst til det.

Ved at lytte, samarbejde og søge hjælp, når det er nødvendigt, kan du som forælder være med til at sikre, at barnet får en stabil og tryg relation til begge forældre – også når vejen dertil er svær.